Adoption og Samfund på betænkelig kurs

Svar til Adoption og Samfunds formand Michael Paaskes artikel den 7-8 2020.

Adoptionspolitisk Forum har med stor undren læst Adoption og Samfunds seneste udmelding om foreningens ønsker til et fremtidigt adoptionssystem. Gennem skønmaleri af adoptionssystemet og appeller med nationalistiske undertoner fremstiller Adoption og Samfund sine visioner for fremtiden: Flere og billigere adoptioner og et minimum af statslig kontrol med adoptionsformidlingen – alt sammen ud fra den ædle hensigt at ville hjælpe børn i nød.

Hvis man skal tro Adoption og Samfund, er transnational adoption noget, som i dag er forbeholdt eliten, og som tilmed er ved at drukne i en bekostelig statslig kontrol – en statslig kontrol, der ifølge organisationen tager ressourcer fra at hjælpe stakkels, fattige børn. Vejen frem er således at give adgang til øget adoption ved at staten overtager udgifterne og samtidig nedtone myndighedernes kontrol med formidlingen.

Begge dele er efter Adoptionspolitisk Forums mening stærkt betænkeligt. Ikke alene kunne de ressourcer, staten vil skulle bruge på at skaffe børn til landet til barnløse danskere, gøre uendelig meget større gavn, hvis de blev brugt på støtte til de oprindelige familier, således at de kan beholde deres børn under betryggende rammer.  Og med tanke på de senere års adoptionsskandaler – som Adoption og Samfund har været meget fåmælt om – kan Adoptionspolitisk Forum ikke nok understrege nødvendigheden af en tilbundsgående uvildig og grundig undersøgelse af den nuværende private adoptionsformidling samt en fuldstændig revision af adoptionsmodellen.

At Adoption og Samfund for enhver pris ønsker at bevare adoptionsformidlingen i privat regi samt forsøger at opridse et udokumenteret skræmmebillede af konsekvenserne af at staten overtager al formidling, vidner om et ensidigt fokus på ønsket om at få børn til Danmark uden hensyn til oprindelig familie og den adopteredes grundlæggende rettigheder. På baggrund af de mange eksempler på uregelmæssigheder og ulovligheder inden for adoptionssystemet fra 1960’erne til i dag står det tydeligt, at det på ingen måde kan overlades til private aktører at varetage formidlingen af transnational adoption på betryggende vis.

Endelig finder Adoptionspolitisk Forum det problematisk at fremhæve Danmark som foregangsland for en adoptionsmodel, der så gennemgribende overtræder FN’s Børnekonvention, og som har vist sig ikke at varetage alle parters interesser i adoptionen – tværtimod. Vi gentager: Det er ikke en menneskeret at få børn, og målet helliger ikke midlet. Børn lider, fordi fattige forældre ikke understøttes. Børn lider, fordi kvinders rettigheder ikke understøttes, børn lider, fordi handel med børn er blevet en industri, som international adoption har været med til at bane vejen for.

Adoption, som den foregår i dag, er ikke bæredygtig, den er ikke retfærdig, og den er grundlæggende dybt racistisk og kolonialistisk.

I kan ærlig talt ikke være det bekendt!

Print Friendly, PDF & Email