Åbent brev til Social- og indenrigsminister Astrid Krag

Modtager
Social- og indenrigsminister Astrid Krag,

Til orientering
Statsminister Mette Frederiksen
Folketingets partiers socialordførere
Relevante myndigheder og organisationer
(For en fuldstændig modtagerliste, se: adoptionspolitiskforum.org.)

København, d.1.9.2020

Afsenderne opfordrer de danske myndigheder til at foretage en tilbundsgående undersøgelse og gennemgribende revidering af det transnationale adoptionssystem i Danmark

Antallet af ansøgere til transnational adoption har i de senere år været voldsomt faldende. Det lave antal gennemførte adoptioner har fået Danmarks eneste adoptionsformidlende organisation, Danish International Adoption, til midlertidigt at indstille optagelsen af nye ansøgere pr. 1.1 2020, da den nuværende formidlingsstruktur ifølge organisationen ikke længere er økonomisk levedygtig. Sideløbende har social- og indenrigsministeren igangsat en undersøgelse af adoptionsområdet med henblik på at etablere, hvad der karakteriseres som et ”bæredygtigt” adoptionssystem.  Som forberedelse til dette udgav Ankestyrelsen i december 2019 rapporten Den internationale adoptionsformidling i Danmark, hvori der opridses en række alternativer til videreførelsen af formidlingen af udenlandske børn til danske adoptanter.

Set i lyset af de senere års afdækning i Danmark og andre lande af en række adoptionsskandaler kan det ikke siges at være tilstrækkeligt blot at foretage strukturelle ændringer i det transnationale adoptionssystem under en besnærende metafor for bæredygtighed, hvad enten det er i økonomisk, organisatorisk eller faglig betydning. Staten bør i stedet tage initiativ til at foretage en grundig revision af adoptionsloven og rammerne for den transnationale adoptionsformidling i Danmark.

Transnational adoption har eksisteret i Danmark siden 1950’erne og blev sat i system op gennem 1960’erne; det er således en praksis, der har eksisteret i over 60 år, og siden 1970’erne er omkring 22.000 personer blevet adopteret til Danmark. Men til trods for national og international regulering har adoptionssystemet fra begyndelsen været kendetegnet ved betænkelige metoder. Det gælder lige fra de første private adoptioner fra Tyskland uden om myndighederne over ”opdrætning” af børn med adoption for øje på Sri Lanka til brugen af “børnehøstere” i Etiopien.

Den udbredte forestilling om adoption er, at forældreløse børnehjemsbørn fra fattige lande reddes fra et liv i kummerlighed og afsavn til et lykkeligt liv i Danmark. Det er dog en fortælling, som ikke har hold i virkeligheden, da langt de fleste adopterede børn ikke reelt er forældreløse. Alligevel bliver den brugt som et moralsk forsvar for adoptionssystemet og kommer samtidig til at overskygge det faktum, at man i formidlingen af adoptioner til Danmark kender til et ikke ubetydeligt omfang af forfalskede oplysninger, bortadoption under falske præmisser samt kidnapning og regulær børnehandel.

Omfanget af fejlbehæftet og ulovlig praksis inden for adoptionsformidlingen har vist sig at være så stort, at tilfældene ikke kun kan affærdiges som enkeltsager, men vidner om grundlæggende problemer i formidlingsstrukturen. Dette er allerede blevet afdækket i lande som Bangladesh, Sri Lanka, Korea, Indien, Colombia, Chile, Nepal og Etiopien. Ofte er det voksne adopterede, der vender tilbage til deres oprindelseslande og opdager, at intet af, hvad der står i deres papirer, er sandt. Når de derefter organiserer sig, opdager de, at de langt fra er de eneste, og at svindel med adoptioner har fundet sted i større skala.

Alligevel har de formidlende organisationer, repræsentanter for adoptanter samt myndighederne været påfaldende tilbageholdende med at undersøge de senere års adoptionsskandaler, og vi mangler stadig at få afdækket danske private og offentlige aktørers rolle i overtrædelsen af de adopteredes og deres førstefamiliers rettigheder.

Siden dens etablering i 1993 har Haagerkonventionen om beskyttelse af børn og om samarbejde med hensyn til internationale adoptioner (Haagerkonventionen) fungeret som juridisk ramme for transnational adoption. Danmark tiltrådte Haagerkonventionen i 1997, men faktum er, at den ikke har kunnet modvirke, at de store pengesummer, der er en del af adoptionssystemet, i heldigste fald forplumrer konventionens etiske intentioner, i værste fald fører til ulovligheder og handel med børn.

Samtidig er Haagerkonventionen i forhold til international adoption i modstrid med FN’s konvention om Barnets Rettigheder (FN’s Børnekonvention), som Danmark tiltrådte i 1991. Ifølge FN’s Børnekonvention bør transnational adoption være en absolut sidste mulighed for et barn, hvis ingen andre opvækstmuligheder er til stede, hvad enten det er national adoption, familiepleje eller institutionel pleje. Haagerkonventionen anerkender ikke en opvækst uden for en familie som værende af værdi, hvorfor transnational adoption i en lang række eksempler gennemføres som en løsning i modstrid med FN’s Børnekonvention.

I henhold til gældende EU-lovgivning kan intet sætte FN’s Børnekonvention ud af kraft. Det betyder i realiteten, at Haagerkonventionen anvendes til gennemførelse af adoptioner i tilfælde, hvor FN’s Børnekonvention ikke giver mulighed for det. Grundlaget for vægtningen af de to konventioner i adoptionsformidlingen har tidligere været meddelt de danske myndigheder af Europa-Kommissionen.

Den gældende adoptionslovgivning udstikker ingen procedurer for juridisk ansvarsplacering i tilfælde af afdækning af uregelmæssigheder eller ulovligheder i adoptionsprocessen; loven fastlægger heller ingen ramme for tildeling af bistand eller kompensation til de adopterede eller deres førstefamilier. Som det er set i de tidligere adoptionsskandaler, foretages adoptioner på et falsk grundlag således uden følger for de adoptionsformidlende aktører i Danmark og udlandet. Det har i sidste ende ingen konsekvenser at formidle et stjålet eller handlet barn til adoption.

Det siger sig selv, at det ikke er forsvarligt at fortsætte en transnational adoptionsformidling under disse betingelser, og det er nødvendigt med en gennemgribende revision af hele adoptionssystemet på baggrund af en tilbundsgående undersøgelse af de tidligere gennemførte udlandsadoptioner i Danmark.

De allerede afdækkede skandaler viser, at de formidlende organisationer ikke i tilstrækkelig grad har formået at sikre de adopteredes og deres oprindelige familiers grundlæggende rettigheder og forhindre adoptioner baseret på fejlagtige oplysninger. Et system, der bygger på udveksling af penge og mennesker på tværs af grænser, bør ikke kunne varetages af private aktører.

En transnational adoptionsformidling bør samtidig kun foretages i henhold til FN’s Børnekonvention, og den danske stat bør sikre dette og garantere, at FN’s Børnekonvention overholdes på punkter, hvor den er i modstrid med Haagerkonventionen.

Vi, underskriverne af dette brev, skal derfor opfordre til, at social- og indenrigsministeren forud for den kommende ændring af adoptionslovgivningen indfører et stop for transnational adoption og:

  1. foretager en tilbundsgående, uvildig undersøgelse af hele adoptionssystemet fra 1950’erne til i dag med fokus på afdækning af uregelmæssigheder og ulovligheder
  2. etablerer et system til placering af juridisk ansvar for adoptioner foretaget på baggrund af forfalskede oplysninger samt procedurer for opnåelse af juridisk oprejsning eller kompensation for de berørte
  3. som følge af pkt. 1 og 2 gennemfører en grundlæggende revision af det transnationale adoptionssystem, der indrettes i henhold til FN’s Børnekonvention, og hvor staten overtager alle forpligtelser for formidlingen eller – hvis dette ikke kan gennemføres – indfører et fuldstændigt stop for al international adoption til Danmark.

Med venlig hilsen
– på underskrivernes vegne

Adoptionspolitisk Forum
Yong Sun Gullach
Kim Witthoff
adoptionspolitskforum.org
[email protected]

Åbenhed i Adoption
Iben Krarup Brown Høgsberg
Jin Vilsgaard
[email protected]

Medunderskrivere

Arun Dohle, Tyskland/Indien, foreningen Against Child Trafficking (ACT)
Ahsan Naseer
Anders Riel Müller
Andreea Dima
Anette Nielsen, adopteret
Anette Rohini Nielsen, adopteret
Aniella Bonnichsen, pædagog, psykoterapeut, foreningen Adoptionstrekanten
Anja Gabriele Neske, Norge, pædagog, nationalt adopteret, foreningen Adopsjon og traumer
Ann-Reena Hougaard
Anna Borstam
August Holger Traugott Schwensen
Axel Semler
Barbro Skolmen
Birita Yoon Vilhelm, adopteret
Bonnie Berggren, Sverige, lærer
Camilla Lee Fabricius, journalist
Casper Andersen, adopteret fra Indien
Cecilie Hedegaard-Elmsted
Chang Lee Nielsen
Charlotte Overgård, social-/specialpædagog
Christian Dalager
Christina Schilling
Clas Lindholm, talsperson, Sverige, Chileadoption.se
Claus Poulsen
David Veøy
Ditte Wasanthi Gant, revisor, adopteret fra Sri Lanka
Dr. Hanna Sofia Jung Johansson, Sverige, koordinator i Swedish Korean Adoptees’ Network
Elisabeth Bruun Gullach
Eva Berg Bisballe
Eva Tind, forfatter
Fatme Megahid
G. Ryttergaard Jensen
Gabriel Ovalier, Sverige, foreningen Adoptionspodden.se
Gitte Lee Nielsen
Hanin Jawad
Hanna Wallensteen, Sverige, psykolog
Hanne Warming
Heidi Christensen, Foreningen for bedsteforældre og øvrig pårørende til anbragte børn
Helle Høst
Jane Mejdahl
Jesper Larsen
Joan Rang Christensen, forfatter og psykoterapeut
Julie Hee Nonboe-Andersen
Karen Philipp Arvedsen, specialtandlæge i ortodonti
Karen Aagaard, ingeniør
Kaseeta Ssemigga
Kim Young-min Stigsen
Klara Kofoed
Kristina Kiettelmann Jensen, foreningen Klip – Forældre til anbragte børn
Laila Olesen
Lars Hussein Lorentzen
Laura Malene Swanson
Laura Na Blankholm, journalist og antropolog
Lene Myong, forsker, ph.d.
Lesley-Ann Brown
Linam Eleonora Larsen
Lisa Wool-Rim Sjöblom, Sverige, illustrator og tegneserietegner
Louise Hedegaard Madsen
Mai Hanquist Takawira
Maichen Katrine Elinor Thomsen
Maja Lee Langvad, forfatter
Majbrit Hansen, adoptant
Malene Choi Jensen
Marco Grimnitz, skuespiller
Margrete Lysell Johansen, tvangsadopteret
Maria Diemar, lærer, Sverige, adopteret fra Chile
Maria Fredriksson, Sverige,, adopteret fra Sydkorea
Maria Klingsholm Gillett, Kgl. Kapel Musica
Mariana Johansson
Maya Acharya, co-founder (un)told pages
Melanie Naismith
Mercedes Marin Julie Gonzalez
Merete Laubjerg, master i Folkesundhedsvidenskab
Metta Ai Kim Carter , sangerinde, fotograf, designer, humanist
Mette Kim-Larsen
Mette Moestrup, digter
Mette Toft Nielsen
Mira Thu Iversen Lauge
Nicole Ovesen
Nikita Storm Feilberg
Nina Cramer
Noa Ekman
Ole Anand
Oscar Jimenez Kofoed-Emborg, adopteret
René Priyadarshan Beck Bjerregaard
Rikke Bjørn Hansen
Rikke Haukrogh
Rikke Rasmussen
Roger Courage Matthisen, direktør, Courage Institute
Ronja Olesen
Sabitha Sofia Söderholm
Sandra Manjula Krøgholt Jørgensen
Sanne Parishe Lykke Nielsen
Se Eun Pedersen Lee
Signe Ai Jing Hansen, yellow bean
Signe Maria Andersen, social-/specialpædagog, adopteret
Signe Rodkjær Hansen
Simmi Dullay , researcher
Sophie Buzak-Achiam, studerende
Stinne Bagge
Tanja Wol Sørensen, antropolog
Teresa Norman, Sverige, kontoradministrator
Torun Hansson
Trine Prema Duus
Trine Rahbek
Zara Wölck

Print Friendly, PDF & Email