Ændring af adoptionsloven, lov om social service og forskellige andre love (Kontinuitet og enkle forløb for børn der adopteres uden samtykke)

Børne og Socialministeriet har travlt – der er sendt lovforslag i høring ang. ændringer på området om tvangsadoptioner. Vi havde håbet, at de lyttede til den kritik, de fik i 2015 og at revideringen ville være til det bedre. Desværre må vi konstarere det er stik modsat. Udsatte familiers retsikkerhed svækkes yderligere. Her kommer vores officielle svar.
Du kan hente lovforslaget her. 

København den 20-11-2018
Adoptionspolitisk Forum afviser det samlende lovsæt om ændring af adoptionsloven, lov om social service og forskellige andre love (Kontinuitet og enkle forløb for børn der adopteres uden samtykke).

Vi påpeger at (tvangs)adoption er i modstrid med FNs Børnekonvention art 7 & 8:
Artikel 7

  1. Barnet skal registreres umiddelbart efter fødslen og skal fra fødslen have ret til et navn, ret til at opnå et statsborgerskab og, så vidt muligt, ret til at kende og blive passet af sine forældre.
  2. Deltagerstaterne skal sikre gennemførelsen af disse rettigheder i overensstemmelse med deres nationale lovgivning og deres forpligtelser ifølge de relevante internationale instrumenter på dette område, især hvis barnet ellers ville blive statsløs.

Artikel 8

  1. Deltagerstaterne påtager sig at respektere barnets ret til at bevare sin identitet, herunder statsborgerskab, navn og familieforhold, som anerkendt af loven og uden ulovlig indblanding.

Der er ingen tvivl om at udsatte børn skal hjælpes – der er heller ingen tvivl om at anbringelsessystemet trænger til en grundig revidering. Men tvangsadoption er ikke løsningen på et dårligt fungerende anbringelsessystem eller lange behandlingstider.

Adoptionspolitisk Forum gik ikke ind for konstruktionen af Familiehuset i 2017, og da der endnu ikke er draget erfaringer om hvorvidt der kan fastholdes en klar og faglig adskillelse mellem den vejledende, rådgivende og afgørende enhed, kan vi derfor ikke gå ind for tilddeling af beslutningsbemyndigelse til Familiehuset i dette oplæg. Det står endvidere ikke klart hvordan fortolkningen af “hastesager” §7 stk.2  vil blive defineret, ligesom vi på det kraftigste må protestere i mod tvangsadoptioner som løsningsmodel.

Adoptionspolitisk Forum har flere kritikpunkter til denne lovændring:

  1. Kritik af Familiehusets bemyndigelse
    §7 Stk. 2. Adoptionspolitisk Forum finder, at det fremstår for uklart, hvornår der er tale om “barnets bedste” og “urimelige forsinkelser” – da grundargumentet for hele revideringen af denne lovgivning netop er at reducere sagsbehandlingen. Derved åbner man op for et usundt fortolkningsrum, hvor Familieretshuset altid vil have rygdækning for at træffe selvstændige beslutninger udenfor hjemmel.
  2. Kritik af Ankestyrelsen som afgørende instans i forhold til tvangsadoptioner uden samtykke
    § 10 Adoptioner bør ske ved retsafgørelser og ikke ved administrative afgørelser. På den baggrund kan Ankestyrelsen kan være bevillingsmyndighed.
    Adoptionspolitisk Forum finder desuden ikke Ankestyrelsens arbejde forsvarligt, da denne i dag ikke forholder sig til kritikken af de adoptioner bevilget under Ankestyrelsen, der er behæftet med forfalskninger, korruption og kidnapning. Ankestyrelsens undersøgelse af sagerne i Indien er under al kritik og Ankestyrelsen har ikke forvaltet sit virke som tilsynsførende myndighed tilfredsstillende.
    Der er derfor ikke tillid til at Ankestyrelsen er egnet til at vurdere om oprindelige familier er blevet fuldt informeret, er sikret deres rettigheder og at adoptionen bliver foretaget på et etisk og retligt  grundlag – heller ikke i Danmark..
  3. Kritik af tvangsadoptioner som løsningsmodel for udsatte familier i en besparelsesmodel.
    Samlede besparelser på 2 millioner skal ses i lyset af den besparelse, der opstod da man i 2017 fjernede domstolen som besluttende instans på familieområdet. Derved er hele familieretsområdet udsat for en generel spareøvelse og dette er blot en del af øvelsen. Adoptionspolitisk Forum påpeger at denne besparelse sker på bekostning af svagt stillede familier.Brugen  af tvangsadoptioner som erstatning for plejefamilier som en besparelsesøvelse på famileområdet er ikke en social bæredygtig model.

Grundlæggende er dette lovforslag en  udhuling af retssikkerheden for udsatte forældre.

Revideringen i lovgivningen omkring tvangsadoptioner favoriserer retsligt adoptanter, ved at  man de facto ønsker at overdrage barnet til mennesker, der rent juridisk ikke har vundet hævd på barnet og derved stilles de oprindelige forældre svagere. I en retssag er der præcedens for at inddrage tidsfaktoren, dvs. skele til hvor barnet har opholdt sig længst hos.

Da man samtidig ifølge lovgivningen skal sende et barn til tvangsadoption inden barnets 6 måned vil det ofte falde ud til de kommende adoptanters fordel. Dvs. man her aktivt bruger svagheden i et system – nemlig de lange ventetider i sagsbehandlingen, som er den problematik man samtidig bruger som argument for retfærdiggør fjernelsen af retssikkerheden for udsatte familier.Resultatet er at man fjerne udsatte familiers mulighed for reelt at omstøde en afgørelse, der er sket uden samtykke.

§32 a. At man midlertidigt placerer barnet og der ved tildeler forældremyndigheden til adoptanterne selv før sagen er afgjort og at man i 1. § 66 b Stk. 5  tildeler adoptanterne “netværksplejefamiliestatus” skulle sagen falde ud til fordel for de oprindelige forældre, er blot at stadfæste at man ikke ønsker at sikre de oprindelige familiers retssikkerhed.
Ligeledes er det betænkeligt at man under samme paragraf stk. 3 ikke kan indbringe en godkendelse af en netværksplejefamilie for anden administrativ myndighed.

4 1. I § 7 a indsættes som stk. 4 og 5:
Adoptionspolitisk Forum må stærkt fraråde man sammenblander lovgivningen for tvangsadoption med udenlandsadoption. Transnationale Adoptioner er radikalt anderledes ligesom usikkerheden over for ulovligheder og undertrykkelse af oprindelige families rettigheder må anses at være af større risiko.

Adoptionspolitisk Forum er er imod at man argumenterer for indskrænkning af borgeres rettigheder baseret på lange sagsbehandlingstider og et dårligt plejesystem. Tvangsadoption er en irreversible løsning, der fjerner enhver mulighed for en rekonstruktion af den oprindelige familie og  omfatter overtrædelse af barnets rettigheder. Det bør være muligt at sikre en løsning omkring barnet uden at et sådant overgreb bør træde i værk.

Effekterne på lang sigt af adoption er endnu ikke undersøgt , dvs. man ved reelt ikke hvordan det påvirker børn og familier, der mister deres børn til adoption.

Med venlig hilsen
Adoptionspolitisk Forum

Print Friendly, PDF & Email