Adoptionspolitisk Forums svar til Ankestyrelsens undersøgelse 2019

København, d.4.11.2019

Indledende bemærkninger fra Adoptionspolitisk Forum til Ankestyrelsens undersøgelse og evaluering af adoptionsreformen fra 2016

Adoptionspolitisk Forum vil indledningsvis understrege, at transnational adoption som internationalt system fundamentalt skaber en økonomisk ikke-rentabel struktur, idet man ikke kan forhindre, at det nuværende adoptionssystems økonomi skaber afhængighed på tværs af grænser.

Adoptionspolitisk Forum noterer sig, at Ankestyrelsens undersøgelse alene fokuserer på, hvorledes adoptionsformidlingen i Danmark økonomisk kan oppebære sig selv og ikke ligge staten til byrde i form at fordyrende omkostninger. Derfor forudser vi at denne undersøgelse alene udmønter sig i en række anbefalinger med henblik på besparelser, der på ingen måde grundlæggende ændrer ved eller sikrer en retfærdig og uafhængig økonomi i adoptionssystemet.

Udtrykket “et bæredygtigt adoptionssystem” må derfor siges at lyde hult, eftersom adoption i sig selv etablerer en række afhængigheder, der aldrig bliver bæredygtige, og fordi ankestyrelsen ikke undersøger sig selv samt adoptionssystems påvirkning uden for Danmark grænser. Derved kan man fortsætte en udbytning af afgiverlande, hvor man som følge af økonomisk afhængighed stadig griber til kriminelle handlinger i formidlingen af personer til adoption.

APF finder det i det hele taget upassende at brugen af begrebet “bæredygtigt” i forbindelse med et system, der bygger på udveksling af mennesker og betydelige pengebeløb på tværs af grænser.

Vores kommentarer til Ankestyrelsens spørgsmål er derfor foretaget ud fra ovenstående fokus. Adoptionspolitisk Forum påpeger fortsat at man fra statslig side bør arbejde på:

  1. at fjerne af Haagerkonventionen som juridisk konvenstionsramme for al fremtidig adoptionsarbejde
  2. at afskaffe privatformidlende adoptionsorganisationer
  3. at sikre et øget fokus på at forhindre forfalskninger af papirer, ulovligheder og økonomiske afhængighed af adoptionsøkonomien i afgiverlandene.

Se venligst kommentarerne fra Adoptionspolitisk Forum (i svarene APF):

Godkendelse af kommende adoptanter

Når kommende adoptanter godkendes, sker det med den hensigt at udvælge de bedst egnede adoptanter af hensyn til barnet.

Fremadrettet skal benyttes en ny godkendelsesramme i form af én godkendelse, der rummer ældre børn og børn med flere behov.APF mener det bør præciseres:
a) Man skal ikke kunne adskille søskende efter adoptionen. De ældre søskende bør i tilfælde af institutions-, plejefamilieanbringelse eller andet ophold uden for hjemmet sikres en ret til jævnlig kontakt til øvrige søskende. 
b) Adoptanter må ikke kunne foretage en prioritering i forhold til typer af børn, hvor særlige børn bliver anset som “sidste løsning”.
c) Det bør sikres, at adoptanter i valget af børn ikke foretager prioriteringer, de egentlig ikke ønsker eller magter.
d) Det bør kræves, at adoptanter anerkender og opretholder den adopteredes ret til egen historie før adoptionen og betragter adoptionspapirer som den adopteredes ejendom.
Der skal fortsat være krav om sammenhæng mellem ansøgernes alder og barnets alder.Ved søskendeadoption udregnes aldersvurderingen ud fra det yngste barns alder.
Godkendelses- og undersøgelsesforløbet skal tilpasses, så det understøtter en ny godkendelsesramme.Godkendelsesrammen skal indeholde:
a) en screening af racisme hos ansøgerne – herunder ubevidst/uerkendt racisme
b) en undersøgelse af ansøgernes viden om håndtering af racisme, herunder racisme i familie, skole og nære omgivelser.
Der skal være mulighed for at iværksætte en nærmere undersøgelse af de individuelle ressourcer allerede i godkendelsesforløbets første fase.Det bør præciseres, hvad der menes med ”individuelle ressourcer”, og hvorledes de kan få betydning for adoptionsprocessen.

Støtte til adoptivfamilien

Den rådgivning og støtte adoptivfamilien tilbydes før og efter, at barnet kommer til Danmark skal afspejle formidlingsbilledet og de krav der stilles til adoptanterne, samt de behov adoptivfamilien har.

Obligatorisk PAS-rådgivning lige før og efter, at barnet kommer til Danmark, i et øget omfang.APF ønsker, at den obligatoriske PAS-ordning er rettet mod og følger den adopterede, og at den skal kunne tilbydes i hele den adopteredes liv.
På baggrund af kendskabet til den eksisterende PAS-rådgivning ønsker APF at understrege, at de udvalgte PAS-rådgivere udtrykkeligt bliver instrueret i:
a) ikke at sygeliggøre den adopteredes normale emotionelle reaktioner på adoptionen
b) at have et øget fokus på sorgbearbejdelse og chokreaktioner hos den adopterede og mindre på ad hoc-diagnoser.
c) at PAS-rådgivningen også omfatter rådgivning om racisme og diskriminationshåndtering.
Temaaftener med PAS-konsulenter og adoptanter for kommende adoptanter.APF ønsker, at de udvalgte PAS-konsulenter skal:
a) være trænet i at rådgive om håndtering af racisme generelt samt i den nære familie og nære omgivelser
b) kende til nyeste dansksprogede forskning om adoption og racisme
c) kunne håndtere adoptanters forventninger versus den adopteredes ret til egen historie og identitet. 
APF foreslår derudover, at de afholdte temaaftener kan afholdes af andre end PAS-konsulenterne, f.eks. af personer, der repræsenterer specialviden inden for adoptionsrelaterede områder.
Obligatoriske landemøder i organisationerne, som kommende adoptanter skal deltage i som en fortsat forberedelse på adoptionen, mens de venter på at blive matchet med et barn.APF ønsker, at adoptanterne bliver pålagt obligatoriske møder med organisationer for adopterede – f.eks. alle modtagere af invitationen til dette høringssvar.
Evt. landemøder bør afholdes og faciliteres af en uvildig enhed, der ikke har en politisk agenda for adoptionsområdet.
Der bør ikke være en økonomisk eller politisk interesse i at afholde  landemøder.
Omlægning af eksisterende PAS-rådgivning for at sikre adgang til rådgivning frem til den adopterede fylder 18 år, hvor der vil skulle være et stigende fokus på rådgivning til den adopterede selv i takt med dennes alder.APF ønsker (jf. ovenfor):
a) adgang for den adopterede til selvstændig og uafhængig PAS-rådgivning fra det 12. år og resten af livet
b) at den adopterede skal have mulighed for selv at vælge PAS-rådgiver/-forløb i form af en økonomisk tildelingsordning, hvor bevillingen følger den adopterede.
PAS-rådgivningen kan fremover rumme spørgsmål om åbenhed og kontakt med oprindelig slægt.APF finder det afgørende, at de udpegede PAS-rådgivere skal kunne håndtere spørgsmål om åbenhed og kontakt til oprindelig familie i den adopteredes interesse. 
Forsøgsprojekt med PAS-rådgivning til voksne adopterede med en efterfølgende politisk drøftelse som opfølgning på forsøget.Se ovenfor.

Åbenhed og adoption

I forhold til spørgsmålet om åbenhed og adoption skal den adopteredes ret til egen historie understøttes, ligesom den oprindelige slægts adgang til orientering om barnets opvækst skal støttes.

Krav om at organisationer og myndigheder løbende har fokus på at sikre tilgængeligheden af oplysninger om den adopteredes baggrund, børnehjem m.v.APF mener:
Der skal være krav om, at afgivende og modtagende adoptionsformidlende organisationer samt myndigheder i afgiver- og modtagerland løbende sikrer validiteten af og tilgængeligheden af oplysninger om den adopteredes baggrund – herunder den udvidede familie med kontaktoplysninger – dokumenteret samtykke om adoption, oplysninger fra børnehjem m.m.
Krav om fokus på at sikre slægten viden om barnets opvækst gennem opfølgningsrapporter, i det omfang der er ønske om denne viden, og i det omfang den kan videregives i overensstemmelse med oprindelseslandets regler.APF mener:
a) Der skal være krav om, at den adopterede sikres kontakt med den oprindelige udvidede familie, og at denne kontakt formidles gennem en uafhængig organisation, der får overdraget ansvaret for sikring af kontakten.
b) Der skal være krav om, at adoptanter sikrer, at den adopterede kan fastholde oprindelig kultur gennem hjemrejse samt gennem sprog- og kulturundervisning.
Indskærpelse af den moralske og aftaleretlige forpligtigelse til som adoptant at udarbejde opfølgningsrapporter.
APF gør opmærksom på, at spørgsmålet om opfølgningsrapporter ikke er uproblematisk, eftersom: 
a) der er ikke tillid til, at håndteringen af rapporterne foregår gennem de korrekte instanser
b) de ikke er garant for ægtheden af den oprindelige familie
c) der kan være tvivl om, at kommunikationsformen er den optimale og opfylder sit formål
d) at opfølgningsrapporter ikke opfylder deres oprindelige formål.

Opfølgningsrapporter bør i stedet erstattes med:
a) en alderssvarende undervisning af den adopterede i oprindelig sprog og kultur
b) kontaktmuligheder der tilgodeser den adopteredes behov og alder.
Temaaftener med PAS-konsulenter om åbenhed og kontakt med oprindelig slægt.Temaaftener om åbenhed i adoption bør have en bred repræsentation af viden om og erfaring med adoption – meget gerne repræsentation af den oprindelige familie.
Iværksættelse af forskning der belyser åbenheds betydning for den adopteredes trivsel og livskvalitet.
https://ast.dk/publikationer/abenhed-i-adoption 
APF ønsker at understrege:
a) at det skal være et krav, at forskningen er uvildig uden støtte fra eller medvirken af private eller statslige aktører i adoptionssystemet
b) at bevillingerne af forskningsmidler skal gå til projekter, der inddrager forskere fra flere fagområder
c) at der i første omgang prioriteres en grundlæggende undersøgelse af spørgsmålet om åbenhed i adoption og følgerne for den adopterede.

Indsamling og formidling af viden

I forhold til spørgsmålet om åbenhed og adoption skal den adopteredes ret til egen historie understøttes, ligesom den oprindelige slægts adgang til orientering om barnets opvækst skal støttes.

Allerede eksisterende viden skal i spil og være tilgængelig på en måde, som kan bringe den i anvendelse hos de fagprofessionelle, som møder de adopterede og deres familie.APF vil understrege vigtigheden af:
a) at den formidlede viden er bredt fagligt funderet og både inddrager dansk og international indsamlet viden
b) at indsamlingen af viden inddrager adopteredes egne vidnesbyrd og oplevelser såvel som den sum af erfaringer og viden, der indhentes på organisations- og aktivistniveau, og som formidles gennem adopteredes egne organisationer.
Fokus på muligheden for at iværksætte selvstændige initiativer med henblik på at understøtte den faglige vidensopsamling, der i forvejen sker.Der bør være fokus på, at understøtte initiativer, der er bredt funderede og indsamler viden på mange niveauer om adoption og adopterede. Dette indbefatter bl.a.:
a) voksne adopteredes oplevelser med racisme og forskelsbehandling i sociale og professionelle sammenhænge (f.eks. job/arbejdsløshed og karriere)
b) ældre adopteredes erfaringer og levevilkår i arbejdslivet og som pensionister
c) tilbundsgående undersøgelser på tværs af lande om brud på rettigheder og ulovligheder i adoptionssystemet fra f.eks. Grønland, Tyskland, Bangladesh, Korea osv. 
SFI skal have fokus på adoptionsområdet og i den forbindelse igangsætte relevante undersøgelser og vidensindsamling.
APF henviser til kommentaren under “Åbenhed og adoption” pkt. 5.
APF finder det derudover ikke betimeligt at udpege en bestemt aktør til foretagelse af undersøgelser om indsamling af viden om adoptionsområdet. 
Skærpet fokus på inden for de eksisterende rammer at dokumentere den viden, som genereres gennem PAS-ordningen, og som på anden måde udvikles og indsamles i forbindelse med administrationen af området.APF ønsker, at der kommer skærpet fokus på at dokumentere den viden, som genereres gennem hele adoptionsprocessen.
Dette indbefatter indsamling af oplysning om forfalskede papirer og oplysninger om den adopterede (navn, alder, familieforhold m.m.). I tillæg hertil anbefaler APF, at der oprettes en dansk klageinstans for adopterede til udpegelse af juridisk ansvar for uregelmæssigheder og ulovligheder.
Oprettelse af en kontakt mellem Ankestyrelsen og VISO for så vidt angår international adoption.IAB – så længe det ikke omhandler en øget sygeliggørelse af den adopterede.

Med venlig hilsen
Adoptionspolitisk Forum