Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Adoptionspolitisk Forum holder workshop på Korea Klubbens efterårslejr 2014

lørdag, 11. oktober, 2014

Meld dig til Korea Klubbens Efterårslejr 2014 for at deltage i APFs workshop.
_____________________________________________

WORKSHOPPEN OM DE VREDE ADOPTEREDE 🙂

Hvad går adoptionsdebatten ud på?
Hvem skal den gavne?
Er den skabt af vrede adopterede?
Hvorfor er de vrede?
Berør den overhovedet mig?
Er jeg vred?
Eller hvem er egentlig vred?

Adoptionspolitisk Forum inviterer jer til en sjov, spændende (og vred?) interaktiv workshop, hvor vi skal stille spørgsmål, udforske og diskutere i en uformel setting. Vi vil tage udgangspunkt i den aktuelle adoptionsdebat igennem aktiviteter, der opfordrer til at nedbryde fordomme og myter om adoption.
I workshoppen vil vi rigtig gerne høre, hvad der er vigtigt for jer i forhold til adoption. Vi håber på at I vil fortælle om jeres egne erfaringer med adoptionsdebatten, for at vi alle kan lære af det. Vi vil også holde oplæg om APF og hvordan vi engagerer os i adoptionsdebatten. Det bliver helt uformelt og du behøver intet andet end nysgerrighed, diskussionslyst og åbenhed for at deltage.

Det bliver tit fremstillet som om, at debatten er drevet af nogle få vrede og utaknemmelige adopterede. Det er en skam, da der faktisk er mange mennesker både i Danmark og i andre lande, som på forskellig vis er påvirket af adoption og som ser plads til forandring. Det kan f.eks. være at man føler, at der burde være mere støtte til de adopterede, som gerne vil finde deres førstefamilier? Det kan også være, at man ser et behov for, at der bliver skabt mere fokus på forholdene i de afgivende lande? Eller måske går man og tænker på noget helt tredje, der har noget med adoption at gøre? Man behøver slet ikke at være vred og utaknemmelig, blot fordi man har et ønske om at få luftet sine tanker omkring adoption og man måske kunne tænke sig at se lidt forandring på området.

Vi glæder os og til at se jer til en mega awesome workshop.

For mere information om Adoptionspolitisk Forum kan du tage et kig på
www.adoptionspolitiskforum.org
_____________________________________________
Workshoppen bliver afholdt af Mette og Christian, som begge er medlemmer af APF:

Mette Lee er uddannet kaospilot og stiftende bestyrelsesmedlem i Adoptionspolitisk Forum. Hun er adopteret fra Sydkorea og kom til Danmark i 1986. I 2010 besøgte hun sit fødeland for første gang og pendlede derefter frem og tilbage indtil hun flyttede dertil i 2011. Under sit ophold i Seoul arbejde hun for Haja Center – en koreansk organisation som huser sociale entrepreneurer, kreative alternative ungdomsuddannelser og co-working spaces i samarbejde med Seoul City Government. Derudover engagerede hun sig i aktivistgruppen Adoptee Solidarity Korea (ASK), hvor erfaringen bliver sat i spil i København. Idag håber hun på at se et blomstrende adoptionsmiljø, som arbejder sammen på tværs af organisationerne.

Christian Kofoed-Emborg læser Socialvidenskab på Roskilde Universitet, hvor han er i gang med sit bachelorprojekt, som omhandler transnational adoption. Han er adopteret fra Colombia i 1987 af danske forældre og har siden boet i forskellige lande herunder Luxembourg, England, Spanien og nu Danmark. Han været i Colombia én gang efter han blev adopteret, og håber på muligheden for at komme tilbage og opholde sig dér i længere tid. Han har beskæftiget sig en del med migrationsområdet både i sine studier og som aktivist i Trampolinhuset, og han synes, det er vigtigt, at vi også beskuer transnational adoption i et migrationsperspektiv

Print Friendly, PDF & Email

Detaljer

Dato:
lørdag, 11. oktober, 2014
Begivenhed Kategori:

Arrangør

Koreaklubben
Se Arrangør hjemmeside

Sted

Strib Efterskole
Staurbyskovvej 6
Middelfart, 2500 Denmark
+ Google Maps