Download en kortere version udsendt som pressemeddelelse.

Adoptionspolitisk Forum har læst socialministerens aftale om et nyt adoptionssystem i Danmark – den længe ventede revision af adoptionslovgivningen. Vi ser desværre en række problemer vedrørende de private, adoptionsformidlende organisationer og et statsligt tilsyn.

Adoptionspolitisk Forum har gennemgået Social- og Sundhedsministeriets aftale, og vi vil ridse nogle centrale problematikker op i forhold til følgende punkter:

1. At slå to sammen til én fjerner ikke den grundlæggende problematik
2. Bevarelsen af den nuværende ordning med private, formidlende adoptionsorganisationer, der stadig har ret til at formidle donationer til socialt hjælpearbejde, er dybt problematisk.
3. Et skærpet tilsyn må ikke kun handle om akkreditering og økonomiske modeller.
4. PAS-området skal følge den adopterede og baseres på forskningsbaseret viden og ikke tvivlsomme hasteundersøgelser lavet af SFI – af samme grund bør kommende vidensindsamling ikke foretages af SFI.

Ad 1) Minister for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, Manu Sareen, har udtrykt bekymring for et faldende antal adoptioner, hvis man reviderer området for voldsomt – f.eks. går over til en statslig model. Adoptionspolitisk Forum finder, at den primære ambition bør være, at det danske adoptionssystem sikrer de adopterede deres grundlæggende rettigheder. Et eksempel på en grundlæggende mangel i adoptionssystemet er, at de adopterede ikke er sikret adgang og ejerskab over egne filer, herunder oplysninger om ophav og oprindelige familier.

Følgende områder bør gennemgås:

• Sker frigivelsen af børn til transnational adoption på et lovligt grundlag?

Kravene til afgiverlandene bør skærpes, og disse skal som minimum have ratificeret FN’s Børnekonvention, før en adoption kan komme på tale.

• Hvordan vil Danmark sikre, at et barn, der angives som værende “forældreløst” reelt også er det?

Omfattende dokumentfalsk fremstiller børn som forældreløse, selvom de ikke er det – såkaldte paper orphans. Dertil kommer, at et barn sjældent er familieløst. Det betyder, at de børn, der på nuværende tidspunkt frigives til adoption, reelt set ikke er adoptionsegnede, jf. FN’s børnekonvention.

• Hvordan vil Danmark sikre, at alternativer til transnational adoption er undersøgt fyldestgørende i henhold til subsidiaritetsprincippet, jf. FNs Børnekonvention artikel 21, litra b? En transnational adoption kan kun overvejes som en alternativ måde at drage omsorg for et barn på, hvis barnet ikke kan anbringes i pleje eller i adoption hos en familie, eller der ikke på anden passende måde kan drages omsorg for barnet i dets hjemland;
• Hvilke tiltag vil socialministeriet anvende for at sikre adoptionsdokumenternes rigtighed?

Adoptionspolitisk Forum ønsker at se konkrete bud på, hvordan en statslig godkendelse i fremtiden skal sikre, at adoptionspapirerne er korrekte og korrekt behandlet.

Ad 2) I aftale-papiret er det stadig muligt at formidle private donationer til specifikke projekter gennem de adoptionsformidlende organisationer, (og der skrives bevidst “organisationer” i flertal, da der åbnes op for fremtidig akkreditering af nye organisationer), ganske vist først efter en adoption har fundet sted. Dette er dybt uheldigt, da man kan frygte et endnu større pres på de enkelte børnehjem for at haste en række adoptioner igennem med henblik på at få frigivet midler. Herved mangler incitament til at arbejde for at sikre børnene i egen familie. Adoptionspolitisk Forum ønsker, at man i stedet på statsbudgettet afser et tilskud, der er uafhængigt af indtjeningen ved transnationale adoptioner, og som rettes imod projekter, der arbejder på at fastholde børn i deres familie.

Ad 3) Adoptionspolitisk Forum advarer mod et tilsyn, der udelukkende omhandler en økonomisk akkreditering, som det er set i sagen om AC Børnehjælp og påpeget i Kammeradvokatens anbefalinger. En økonomisk akkreditering rydder ikke op i de grundlæggende problematikker, som den fortsatte opdeling mellem en privat organisation med et statslig tilsyn medfører. Et skærpet tilsyn bør være klart adskilt fra de adoptionsformidlende organisationer, og et statslig tilsyn skal omfatte tilsyn med afgiverlandene og ikke som forstået fortsat være lagt i de private organisationer hænder.

Det er desuden Adoptionspolitisk Forums anbefaling, at Ankestyrelsen skal sikre følgende kompetencer og forvaltning for at kunne føre et fyldestgørende skærpet tilsyn:

• Tilsynsrejser til afgiverlande bør foretages af Ankestyrelsen og ikke ske sammen med de/den adoptionsformidlende parter/part.
• Tætte samarbejder skal ikke have personsammenfald, som det er set i tilfældet med de adoptionsformidlende organisationer, større interesseorganisationer, Ankestyrelsen og PAS-ordningen.
• Bredere sammensatte kompetencer i råd, udvalg og organisationer, der arbejder med transnationale adoptioner, herunder repræsentation af u-landssagkyndige fagkompetencer og voksne adopteredes erfaringskompetencer. Ingen interessegrupper bør være overrepræsenteret, som tilfældet er nu, med adoptantgruppen.
• Et uvildigt tilsyn bør skærpes, så det også forholder sig til juridiske forhold, såsom rigtigheden af papirer, sikring mod kriminelle forhold, brug af børnehøstere, etc.
• Sikring af, at ALLE ændringer i adoptionsformidlingen, som sker i afgiverlandene, bliver rapporteret til Ankestyrelsen og ikke kun hvad der i aftalen kaldes for “væsentlige” ændringer, som den nuværende lovgivning foreskriver.
• Mulighed for en systematisk indsamling af informationer fra adopterede om adoptionsprocessen og validitet af papirer, herunder mulighed for de adopterede at afrapportere fejl i dokumenter.

Bemærk desuden: Ifald et adoptionsformidlende bureau bliver lukket, bør det sikres, at alle papirer og arbejdsfiler arkiveres forsvarligt og er fuldt tilgængelige, samt at adopterede berørt af lukningen (formidlet gennem det lukkede bureau) får klare anvisninger om, hvor deres adoptionssag er arkiveret.

Ad 4) Det er nedslående endnu engang at konstatere, at PAS prioriteres til adoptanterne og ikke følger den adopterede. Ganske vist udvides PAS, men de adopterede slippes helt efter de er fyldt 18. Den 15. september 2014 på et dialogmøde i Ankestyrelsen om PAS-området, fandt Adoptionspolitisk Forum en række elementer stærkt bekymrende. Først og fremmest bygger revisionen af PAS-området på et spinkelt og stærkt fejlbehæftet datagrundlag: en spørgeskemaundersøgelse som Ankestyrelsen har initieret i foråret 2014, og som Adoptionspolitisk Forum udsendte en pressemeddelelse om den 25. maj 2014. Spørgeskemaet blev lavet ved et samarbejde mellem SFI og Ankestyrelsen og sendt til en udvalgt og yderst begrænset andel af adoptanter og adopterede, og der blev kun lavet interviews med 4 ud af godt 30.000 transnational adopterede. Derudover sammenblandes nationalt og transnationalt adopteredes svar, hvilket giver et helt uanvendeligt resultat i spørgsmål om racisme, tilbagerejser, o. lign. Undersøgelsen kan dermed på ingen måde siges at være repræsentativ for adopteredes erfaringer i Danmark. Det er derfor problematisk, at selvsamme institution udpeges til fremover at indsamle viden på adoptionsområdet.

Generelt

Adoptionspolitisk Forum mener, at det afgørende formål med en revision af adoptionslovgivningen er at få skabt et lovligt og forsvarligt adoptionsforløb frem for et hurtigt adoptionsforløb. Fremfor at bekymre sig som antallet af børn frigivet til transnationale adoptioner, bør socialministeren arbejde for at sikre lovligheden og kvaliteten af adoptionerne.

Adoptionspolitisk Forum understreger behovet for en øget og bredere kompetencesammensætning i Ankestyrelsen, Adoptionsnævnet, Adoptionssamrådet og den enhed, der fremover skal formidle adoptioner, samt en årvågenhed overfor personsammenfald i de nævnte institutioner.

Adoptionspolitisk Forum konstaterer med beklagelse, at nedbringelsen af ventetiden for adoptanter, der ønsker børn, som vanligt er prioriteret højst, og at PAS-tilbud primært er rettet til adoptanter med mindreårige adoptivbørn med fokus på psykologiske og sociale tilbud. Vi mener, at de problematikker den adopterede møder gennem hele livet, herunder sikringen af information om den familiære baggrund og spørgsmål om tilbagerejser og genforeninger, bør tilgodeses i en PAS-ordning. Med omkring 30.000 transnationalt adopterede i Danmark, adopteret fra ca. 1950 og frem til nu, er det på tide, at en solid PAS-model, der reelt forholder sig til de adopteredes liv og erfaringer, bliver taget alvorligt.